Cairn Terrier 100 år i Danmark

I år 2024 er det 100 år siden at den første cairn blev registreret i Danmark, det skal jo fejres med fest og udstilling i juni i Silkeborg….

 2 Skotske Jagtterrier anno 1858

Cairn Terrier’s historie
Cairn Terrieren hører til gruppen af Skotske Terrier, som bl.a. også tæller Skotsk, Sky & West Highland White terrier. Alle disse terrier stammer fra den skotske jagt terrier.
Cairnen er den terrier der har ændret sig mindst, den ligger ganske tæt op af forfædrene hvad udseende angår.
Den blev brug til jagt af oddere, rotter og mus, og ræve, og den har stadig sit jagtinstikt i behold.
I det 19. århundrede optrådte Cairnen under navnet Korthåret Skye terrier, da cairnen oprinder fra Isle of Skye i det nordvestlige hjørne af  Skotland, også kaldet Hebriderne.
I 1912 blev Cairnen anderkendt som selvstændig race af kennel klubberne, men man kan spore  disse terrier helt tilbage til år 1400, hvor de er afbilledet på malerier  med jagtscener.
Fra Kennel Oudenarde kommer mange inflydelsesrige hunde – her en gruppe. Året er ca. 1950

Den første Cairn Terrier der blev stambogsført i Danmark, kaldtes Jack, men hed Fergus of Penshurst. Han blev taget hjem fra England i 1924.
Kennel Schæffergaarden,Gentofte opdrættede det første kuld hvalpe, der blev stambogsført i Danmark. Forældrene var efter gbch Harviestoun Brigand.
En af de første danske Champions, nemlig Gloster Jack i 1935 blev opdrættet af “Fru kgl. Operasanger” Gunder Knudsen.
Men den første dkch fik fru Grethe Glad i 1930 med Kim of Holt, som hun importerede fra England.

Vi har i Danmark haft Cairn Terrier i 100 år, men det er i de sidste 50 år at opdrættet virkelig har taget fat. Der opdrættes idag ca. 300 hvalpe hvert år registreret i Dansk Kennel Klub, da racen var på det højeste i 90érne fødtes ca 800 hvalpe om året.
 Ch. Redletter McJoe Champion i 1949
CH Firring Frolic blev den første engelske champion i 1912CH Oudenarde Midnight Crimes