Før du køber hvalp

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Du bør gå på biblioteket og låne Esther Kofoeds bog om Cairn Terrieren, sidde i ro og mag og læse om racen. Bogen beskriver deres temperament og pleje, samt racens historie. Snak denne beslutning igennem med familien og vær sikker på at alle medlemmer synes det er en god ide med en hvalp.

En Cairn Terrier er ikke en idiotsikker, kedelig hund… den er aktiv næsten døgnet rundt den elsker som regel at være ude, spiller gerne bold og leger med børn… Det er nødvendig at haven er indhegnet, ellers smutter den på sine egne private lufteture UDEN snor. Det er en god ide at hvalpetræne sin cairn, både for hunden og ejerens skyld. Hvis den ikke opdrages og aktiveres, kan den sagtens selv finde på noget…

– Den graver bare huller i tæppet hvis der ikke er jord i nærheden
– Den gnaver gerne i dine sko, hvis den ikke har andet
– De skønne træmøbler er jo perfekte bideben, hvis der ikke er andet at lave

Hvad skal du se efter ? 
Du skal finde en hvalp som er opvokset i huset ved familien og som er præget på mennesker. Hvalpene, moderen og de andre voksne hunde skal være velplejede, tillidsfulde, glade, og må ikke vise tegn på skyhed eller aggression.  Vælg den opdrætter som du føler dig tryg ved, at købe hvalp bliver ofte en tillidssag og du har får brug for støtte og vejledning, så det er vigtigt at jeg som opdrætter kan yde støtte og vejledning.

Hvalpen bør være vaccineret. Der bør være en sundhedsattest på hvalpen, som er lavet max. 7 dage inden du henter hvalpen. Af attesten skal der fremgå at hvalpen af en dyrlæge er fundet sund og rask, at den har korrekt bid, og at hanhunde har to normale testikler, på normal plads.

Hvalpe bør kun købes med en DKK Købekontrakt, som kan forhindre misforståelser mellem køber og sælger.

Præmieringer, hvad skal du bruge det til, du vil ikke udstille, eller hvad ? 
Præmieringer siger intet om hvalpene! Naturens luner kan man ikke styre og selv den smukkeste udstillingshund kan få hvalpe med fejl og utypisk eksteriør. Præmieringerne fortæller kun noget om forældrene og om mig som opdrætter!
En seriøs opdrætter, som vil racens det bedste, har ved at udstille forældrene til et godt resultat, bevist at hundene er værdige til at indgå i avl, desuden har jeg som opdrætter gjort mig tanker om forældrenes temperament og almene sundhed, samt deres egnethed til at få hvalpe. En seriøs opdrætter har fravalgt at avle på hunde, som ikke er gode repræsentanter for racen.

Hvilket køn skal du vælge ?
Der er ikke de store forskelle i temperament på hanner og tæver i vores race, så det er en god ide at bede opdrætteren hjælpe med at vælge ud fra de behov og ønsker man skulle have.
Man kan sige at tæverne bliver lidt mere “satte” med alderen, hvor hannerne bliver ved med at være legesyge. Check evt. hvilket køn hundene i nabolaget har, er der overvejende hanhunde i området ville det være dumt at bestemme sig for have den eneste tæve i nabolaget. Læg i stedet vægt på at vælge en god opdrætter, med et godt hvalpekuld efter gode forældre.

Farve, hvad med lilla ?
Farven er der ingen der kan garantere. En cairn som er født lys kan ende som meget mørk med alderen, så at vælge hvalpe efter farve er som at købe katten i sækken. Der er ingen sammenhæng mellem farve, kvalitet og temperamentet!

Sygdomme ?
En Cairn Terrier er ikke belastet af særlige arvelige sygdomme, den bedste måde at sikre at hvalpen er af sundt opdræt, er at kigge grundigt på forældrene. Er de racetypiske, bevæger de sig frit og let, er de glade og tillidsfulde. Er de civiliseret og menneskepræget. En cairn lever normalt mellem 10-15 år så overvej anskaffelsen grundigt. Anskaf dig en sygeforsikring, den er billig og du behøver ikke at overveje om du evt. har råd til behandling … SE AGRIA

Pris, er det noget at tale om ? 
Cairn Terrier hvalpe af en vis kvalitet koster ca. 15.000 kroner, hvis man regner et gennemsnit på 12 år er det ca. 3,5 kr om dagen.

Man kan dog finde hvalpe som er både dyrere og billigere. Hvad du vil betale er helt op til dig selv.  Husk at prisen kan være et udtryk for det arbejde opdrætteren har lagt i opdrættet. DKK stamtavlen er ikke det kostbare i denne sammenhæng, den er bare udtryk for at hvalpene er registreret og lever op til de avlsrestriktioner der er på racen. Man kan IKKE vælge stamtavlen fra, en hvalp registreret i DKK KAN IKKE købes uden stamtavle.

Anskaffelses prisen er den mindste omkostning ved at have hund… her er et lille regnskab for omkostninger pr hund pr. år:

Mad (ved tørkost)                      3.000,-
Godbidder                                     500,-
Pelspleje                                      3.000,-
Vacc/                                            1.500,-
Sygeforsikring                            2.400,-
Diverse udstyr                             1.000,-
Medlemskab/træning                    700,-

I alt udgifter pr. år                    12.100,-